Forumteaterforestillingen “Innovate or die!” sætter fokus på betydningen af de menneskelige relationer og rollefordelinger i en samarbejdsproces, hvor der skal visioneres.
“Ja” og “nej” mekanismerne kommer under lup via bestyrelsesmedlemmerne fra afdelingen Harmonihaven.
Her møder vi Ivan ( socialt-orienteret ), Svend ( resultat-fokuseret ) og Ditte (idé-minded).
For at sige det som det er, er de udfordret til tænderne med det nye oplæg fra deres boligselskab, der lyder: “Innovate or die!”
Innovate or die! kan skabe debat om flg.:
- Hvad er årsagerne til ineffektiv mødekultur?
- Hvad er betydningen af en fælles vision?
- Hvem skal tage initiativet, hvis boligselskaberne fortsat skal kunne leje boliger ud i 2025, når generation 60+ er flyttet ud, og en anden generation af lejere skal til?
- Hvad skal der til for at visionerne ikke bare forbliver et dokument på en computerskærm?
Forestillingen egner sig til store og små grupper af bestyrelsesmedlemmer i det boligsociale regi som arbejder med ét eller flere af følgende emner eller spørgsmål:
- Mødekultur.
- Samarbejdsmiljø.
- Kunsten at skabe en vision sammen, og derpå føre den ud i livet.
- Hvordan sikrer vi os, at vi stadig kan leje boliger ud i fremtiden?